Havkajak
At vælge den rette kajak kan være en kompleks beslutning, især for førstegangskøbere. Langt de fleste vil skulle vælge mellem en havkajak eller en turkajak, men der findes også andre typer af kajakker. Uanset hvad du søger, så vil vi forsøge at hjælpe bedste muligt med diverse guider.
Hvad er den bedste havkajak?
Vi komemr her med vores bud på nogle af de bedste havhajakker.
Generelt om havkajakker
Havkajakker er designet til åbent hav og mere krævende forhold. De er inspireret af de traditionelle grønlandske kajakker og har opadbøjede ender, hvilket øger stabiliteten og gør dem mere sødygtige, men også en smule langsommere.
Disse kajakker har vandtætte lastrum foran og bagtil, som ikke kun øger sikkerheden ved kæntring (kajakken synker ikke og er lettere at entre igen) men også muliggør opbevaring af udstyr for langture, såsom telt og sovepose. Det mindre cockpit med lårstøtter gør det muligt at udføre teknikker som grønlændervending, hvilket er en fordel i svære vejrforhold.
Størrelse på havkajakken
En typisk havkajak er ca. 5 meter lang.
Længden:
Længden har stor indflydelse på hvilken fart du kan sejle med. En lang kajak er normalt skabt til at tage på længere ture, hvor man skal manøvrere et længere stykke. Fordelen ved en kort kajak er så at den er lettere at manøvrere, hvilket kan være rart i farvand med skiftende bølger.
Bredden:
Ja smallere kajak desto hurtigere. Denne eneste fordel ved en bred kajak er at den er lettere at holde balancen i, og at den vil føles mere tryg, og derfor er den god til f.eks. begyndere, men har du store ambitioner, så skal du måske tænke lidt mere langsigtet allerede i dit første køb.
Havkajak vs. turkajak
Skal du investere i en kajak, så vil valget for rigtig mange stå mellem en havkajak eller en turkajak. Vi har kigget på forskellene.
Havkajakker er som sagt meget stabile,hvor turkajakker er hurtigere og mere manøvredygtige, men tilbyder mindre stabilitet og sikkerhed i bølger. De har ofte kun ét lastrum eller slet ingen, hvilket begrænser deres anvendelighed for længere ture med overnatning. Cockpittet er større, hvilket gør ind- og udstigning nemmere, men manglen på lårstøtter betyder, at du ikke har samme kontrol i bølger som i en havkajak.
Materialer og pris
Havkajakker er ofte lavet af holdbarere materialer som glasfiber eller polyæthylen og er normalt dyrere på grund af den kraftigere dimensionering af skroget og det mere omfattende udstyr. Turkajakker er typisk lavet af lettere materialer som glasfiber eller kevlar og er generelt billigere, da de har et mere simpelt design.
Anvendelse og komfort
Havkajakker er ideelle til langdistanceture med oppakning og tilbyder større komfort og bedre føling med kajakken under vanskelige vejrforhold. De er dog tungere at bære på land. Turkajakker er lettere og hurtigere, hvilket gør dem ideelle til sportslig brug og konkurrencer på mere beskyttet farvand.
Andre kajaktyper du kan vælge
Ud over de almindelige hav- og turkajakker findes der flere andre typer kajakker, hver med unikke egenskaber og anvendelsesområder
Sit on top kajak
Oppustelig kajak
Foldekajak
Fiskekajak
Ror eller justerbar finne?
Når du vælger udstyr til en kajak, er et af de vigtige valg, om du skal have ror eller justerbar finne.
Her er en detaljeret gennemgang af de to systemers funktioner og deres fordele og ulemper.
Funktion / Egenskab | Ror | Justerbar Finne |
---|---|---|
Styring og manøvredygtighed | Kan dreje kajakken i en blød bue. | Giver retningsstabilitet, men ikke drejningsmuligheder. |
Styringsmetode | Styres med fødderne via rorpind eller fodpedaler. | Justeres manuelt med en skydeknap ved cockpittet. |
Mekaniske komponenter | Flere, inkluderer wire- eller snoretræk. | Simpelt system med få bevægelige dele. |
Driftsikkerhed | Større risiko for driftsforstyrrelser. | Høj driftssikkerhed, færre fejlmuligheder. |
Vedligeholdelse | Kræver mere vedligeholdelse pga. mekanik. | Mindre vedligeholdelse nødvendig. |
Justering af fodstøtter | Vanskeligere at justere, især for forskellige brugere. | Nem at justere, ikke påvirket af styringssystemet. |
Pris | Dyrere på grund af flere komponenter. | Billigere, reflekterer det mere simple design. |
Opbevaring og plads | Ingen direkte påvirkning på opbevaringspladsen. | Kan tage noget af pladsen i det bageste lastrum. |
Transport og håndtering | Nogle modeller tillader at roret kan slås op ved behov. | Finnen kan trækkes op i finnekisten og er beskyttet. |
Tilgængelighed og valg | Bredt udvalg af kajakker med ror. | Mindre almindelig end ror, men stadig tilgængelig. |